Mit navn er Liselotte Østerby. Jeg er Art Director og har 16 års erfaring med at skabe koncepter, grafisk design, kampagner og identitetsudvikling for en lang række brands i Skandinavien og internationalt. Jeg har haft min egen virksomhed siden 2008, og min passion har altid været at forsøge at gøre en forskel for den bæredygtige udvikling.

Jeg har tidligere været ansat på bureauerne PeopleGroup, Framfab (LBi) og In2media, og skal ikke kunne sige at jeg ikke en dag ville tage en stilling på et bureau igen, for det har klart sine fordele at have kollegaer. Men lige nu er det mit selvstændige liv jeg brænder for. Friheden til at kunne vælge mine egne kunder. At have fokus på at gøre en forskel betyder meget for mig.

Jeg bor i København og har et stort netværk her som jeg ofte samarbejder med. Se en del af mine samarbejdspartnere her. Mange af mine kunder er i Københavnsområdet, men jeg rejser gerne landet rundt for at møde mine kunder. Se min kundeliste her

Jeg er uddannet medieøkonom fra IMMA i 1999, en kombinationsuddannelse med markedsføring, journalistik og multimedie. Jeg har efterfølgende valgt at have det digitale som mit speciale, men jeg laver også en masse opgaver til tryk. Læs mere om mine kompetencer her

Jeg har lavet en masse forskellige designs og opgaver gennem tiden. Du kan se hele min portefølje på min anden hjemmeside, hvor jeg viser over 100 referencer: www.osterbydesign.com

I min fritid laver jeg en del frivilligt arbejde for øko-samfundsbevægelsen og for Alternativet. Jeg elsker at reflektere over, hvordan vi kan skabe en bedre verden, der både tager hensyn til miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed. Derudover går jeg op i sund vegetarisk mad, og elsker at stå i et køkken.

Se cases her

Du kan downloade mit engelske CV her som pdf