Jeg kan hjælpe dig med at udvikle en helt ny – eller arbejde videre på en eksisterende – identitet til dit produkt, din virksomhed, eller organisation.

Jeg laver bl.a. logoer, visitkort, plakater, flyers, roll-ups, bogcovers mm.

Når du skal skabe et nyt projekt eller brand, er dit udtryk noget af det vigtigste. Vi kunne fx starte med at holde en workshop for at finde frem til hvilke værdier, visioner og mål du har for dit produkt. Hvem er dine konkurrenter, og hvad er det unikke du har at tilbyde?

Derefter vil første naturlige skridt være at få udarbejdet et logo. Dette vil danne grundlag for den videre fortsatte stil og tone i dit design. Med et logo har du både et farvegrundlag og udgangspunkt til en font, og måske et symbol at arbejde med.

Herefter er der mange forskellige muligheder for at arbejde videre med branding og markedsføring af din virksomhed eller organisation. Og alt efter hvad dit behov er, og hvem din målgruppe er, kan vi sammen lægge en plan for, om det bedste vil være at bygge et website, lave nogle brochurer, opsætte en social media profil eller andet.

Se cases her