Følg med i nyheder, tanker, ideer og anmeldelser på min

Blog om bæredygtighed

Lad os dele bæredygtigheden ind i 4 store områder

Synes du også, at det kan være svært at finde ud af, hvad begrebet bæredygtighed egentlig står for? Du er ikke den eneste.

Mange forbinder udelukkende begrebet bæredygtighed med det miljøvenlige eller klimaet, og bæredygtighed bliver ofte et meget abstrakt begreb. Men hvis man skal se det i et større perspektiv så er bæredygtighed noget, der kan og bør implementeres i alle aspekter af livet. Det handler i bund og grund om en holistisk balance, resiliens og retfærdighed både overfor naturen og dyrene, men også overfor alle mennesker på planeten.

Jeg har arbejdet på at dele bæredygtigheden ind i 4 store områder, hvoraf den ‘Indre bæredygtighed’ er en kategori, der endnu ikke er så mange, der beskæftiger sig med.

Der vil altid være en proces henimod at blive 100% bæredygtig, for kan man overhovedet blive det? Vi lever i en hybrid-tid, hvor vi forsøger at blive bæredygtige, men det kræver en stor omstrukturering af vores samfund, hvis vi skal være 100% bæredygtige. For rykker vi i ét område, har det blot effekt på et andet. Man kan dog stadig godt arbejde på at blive så bæredygtige som muligt i vores nuværende system.

Vores liv og planet skal i bund og grund kunne ”bære” sig selv og hænge sammen i en cyklus, hvor alt er indbyrdes afhængig af hinanden. Vi har kun én klode, og må dele alle ressourcerne på retfærdig vis. Samtidig skal vi også hænge sammen som mennesker, vores sociale system skal fungere og skabe plads og overskud til alle mennesker, tage hånd om de syge og sørge for at alle har et meningsfuldt liv, hvor der også er plads til menneskelig udvikling. Og ikke mindst skal det hele hænge sammen økonomisk, og hvor goderne samtidig bliver ligeligt fordelt.

I mit arbejde med grafisk design for kunder med et bæredygtighedsfokus, forsøger jeg at nå ud til så mange af de målgrupper, der måtte befinde sig i hvert af disse områder, og jeg vil herunder forsøge at beskrive hvert enkelt område.

Man kan derfor dele bæredygtigheden ind i 4 store områder:

  • Miljømæssig bæredygtighed
  • Social bæredygtighed
  • Økonomisk bæredygtighed
  • Indre bæredygtighed

I mit arbejde forsøger jeg at nå ud til så mange af de målgrupper, der måtte befinde sig i hvert af disse områder, og jeg vil herunder forsøge at beskrive hvert enkelt område kort.

Miljømæssig bæredygtighed

Den miljømæssige bæredygtighed er den, de fleste kan relatere til. Det handler om at passe på miljøet, på naturen og dyrene, samt sørge for, at vi ikke udleder for meget Co2.

Tænk hvis det var muligt at leve i en verden, hvor al vores energi kom fra vedvarende kilder. En verden, hvor alle vores fødevarer var økologiske, og det slet ikke var nødvendigt at kalde det for økologi, men bare ’normale’ fødevarer. Tænk hvis vi kunne skabe en verden uden plastik, hvor vi producerede nye former for nedbrydelig planteplastik. Og ikke mindst en verden, hvor vi ikke var afhængige af fossile brændstoffer til transport og produktion.

Jeg har her listet en række områder, som hører til under denne kategori, men der er mange flere, og verden udvikler sig hele tiden. Jeg håber på at arbejde med så mange af disse områder som muligt igennem mine kunder.

  • Økologi og biodynamik
  • Permakultur
  • Naturlige miljøvenlige fødevarer
  • Selvforsyning
  • Vedvarende energi
  • Affaldshåndtering
  • Recycling og upcycling
  • Bæredygtigt byggeri og materialer
  • Miljøvenlig tøjproduktion
  • Vandspare-programmer
  • El-drevet eller miljøvenlig transport
  • Etisk dyrehold
  • Bæredygtigt forbrug
  • Håndlavet ting
  • Innovative teknologiske løsninger

 

Social bæredygtighed

Det er i mødet med hinanden, at vi skaber glæde, nærhed og tryghed. Det at være en del af et fælleskab er et ligeså vigtigt element i den nye verden, vi går i møde, som det at leve sundt og miljøvenligt. Vi er blevet alt for fragmenteret som mennesker, og mange lever ensomt i hver deres hjem. For at vi kan omstille vores samfund til et mere socialt bæredygtigt samfund, skal vi tage meget mere vare på hinanden, både i større samfundsmæssig perspektiv, i gruppeforhold og i én-til-én situationer.

Danmark er verdens lykkeligste land siges det, og måske er det rigtigt at vi er et af de lande i verden som tager mest vare på hinanden. Men skal vi kunne ”bære” os selv ind i det nye paradigme, tror jeg at vi bliver nødt til at opbygge en større grad af sammenhængskraft og fælleskab. Jeg har defineret nogle områder, som jeg mener er vigtige i den socialt bæredygtige omstilling.

  • Fælleskabet og de sociale relationer
  • Genopfindelse af “…kratiet” (fx demokrati, sociokrati, holokrati)
  • Kollektiv viden og intelligens
  • Omsorg og empati
  • Et stærkt sundhedssystem
  • Sociale aktiviteter
  • Bedre uddannelses- og skolesystem
  • Ligeværd og dele-mentalitet
  • Verdenssyn og globalt sammenhold
  • Samskabelse og videndeling

 

 

 Indre bæredygtighed

Denne kategori er ret overset, og der er endnu ikke så mange, der beskæftiger sig med disse emner i den bæredygtige omstilling. Det er dog et ret vigtigt punkt, for hvis der ikke er en indre balance i os selv som mennesker – altså en indre omstilling – så vil ens ydre bæredygtige omstilling være mere langsommelig.

Mange starter med deres fysiske krop, når de skal arbejde med den indre bæredygtighed, og for mange er en livsstil med sund mad og motion også vejen til forståelse af den indre bæredygtighed og vigtigheden af at passe på os selv. Når vi passer på kroppen, så sørger vi for at den ikke får en masse tilsætningsstoffer og kemikalier, og derved bliver vi måske mere opmærksomme på at fx økologi er vigtigt.

Men vi skal hele vejen rundt, hvis vi skal integrere den indre bæredygtighed i vores liv. For hvis der samtidig er balance mellem vores krop, ånd, sjæl og intellekt, bliver det nemmere at åbne op for forståelsen af, at vi alle hænger sammen – både med hinanden og med planeten. Hvis vi går i gang med en indre udvikling via fx mindfulness, terapi eller meditation, vil vi få et større overskud, og vi vil mærke hinanden og andres følelser tydeligere. Og når vi mærker hinanden, er det også nemmere at drage omsorg både socialt og miljøvenligt.

Kunsten og kulturen hører også, som jeg ser det, til under den indre bæredygtighed. For kunsten har fx en evne til at formidle svære budskaber og skabe bevidsthed i den bæredygtige omstilling. Og når vi samtidig værdsætter skønheden, nærer vores interesser, og udfolder os kreativt, så nærer vi også vores sjæl og skaber overskud.

Her er nogle af de elementer, jeg synes hører til under den indre bæredygtighed:

  • Spiritualitet
  • På opdagelse i sindet
  • Egen sundhed
  • Selvudvikling og terapi
  • Bevidsthedsudvikling
  • Balance mellem hjerte og hjerne
  • Sundhed og naturmedicin
  • Alternativ behandling
  • Egen kreativitet
  • Kultur og kunst
  • Motion og bevægelse

 

Økonomisk bæredygtighed

Det hele skal jo hænge sammen økonomisk. Men på en ny måde, hvis der skal være balance i vores verden. Lige nu har den økonomiske model, som vi alle lever efter skabt mere gæld, mere elendighed og mere ulighed end godt er. Hvis vi skal gå en økonomisk bæredygtig verden i møde, vil vi som menneskehed være tvunget til at kigge på, hvordan vi kan udvikle nye økonomiske modeller, der tager både naturen og menneskers velbefindende samt retfærdig fordeling af goder med på bundlinjen.

Samtidig nytter det ikke at udvikle projekter, som ikke hænger sammen økonomisk. Der skal en vis grad af realitetssans med også.

Jeg har listet nogle af de elementer, jeg mener er vigtige på området for en bæredygtig økonomi.

  • Deleøkonomi
  • Økologisk økonomi
  • Cirkulær økonomi
  • Lokal valuta
  • Økonomisk resiliens
  • Andelstanken 2.0
  • Socialt/bæredygtigt iværksætteri
  • Folke- eller nationalbanker
  • Bæredygtigt forbrug
  • Borgerløn
  • Fællesejede virksomheder
  • Fair trade
  • Retfærdig handel lokalt og internationalt

Skriv endelig en kommentar, hvis du forslag til flere områder og elementer under hver af de 4 områder. Hvis du kan lide mine tanker om bæredygtighed er du velkommen til at dele beskrivelsen.

Illustrationen er en jeg har tegnet, og du er velkommen til at downloade den og bruge den, hvis du har lyst. Jeg håber blot, at du linker til mig og mit site: www.adfairtising.com

Virksomheder har medansvar for at skabe bevidste forbrugere

Vi er alle sammen små frø i den store bæredygtige omstilling. Alt hvad vi gør og køber af varer i vores hverdag påvirker verden i en eller anden retning, og det er vores allesammens indsats, der i sidste ende vil skabe forandring.

Men virksomheder har en endnu større mulighed for at påvirke verden i en mere bæredygtig retning, for de forsøger altid at tale til flere på en gang. Via eksempelvis deres produktreklamer er de med til at skabe opmærksomhed om bestemte varer. Med deres kommunikation kan de fortælle en historie, der får os forbrugere til at købe ind på deres vision. De taler til vores følelser, og vi bliver nemt forført og kommer let til at fremstå som overforbrugere i en verden, der egentlig ikke har brug for mere forbrug.

Så hvordan bliver vi mere beviste forbrugere?

Vi gør det naturligvis ved at tænke noget mere over, at det vi køber også er kvalitet, og at vi ikke smider lige så meget ud, for alt for mange store lossepladser i verden bugner af affald, som ofte er 1000 år om at blive nedbrudt.

Ud over at spare på vores forbrug, kan virksomhederne hjælpe os med at forbruge mere bæredygtigt. Med deres budskaber og reklamer kan de påvirke i en helt utrolig grad, og de har derfor et stort ansvar for at kommunikere budskabet om bæredygtighed ud til verden.

Øko-bevægelsen har skabt en kæmpe forandring i Danmark pga. overbevisning om sundheds- og klimaeffekter. Og de nye trends hedder lokale fødevarer, mere vegetarisk mad og noget endnu mere interessant, nemlig at gøre en forskel for noget, der ligger ud over os selv.

En af de næste store trends – det der kommer andre end os selv til gode

Hvis vi skal gøre noget for klimaet, bliver vi nødt til at gøre noget, der kommer andre end os selv til gode. Når jeg står og kigger på den billige t-shirt i en butik, bliver jeg måske ikke lige mindet om, at ved dette køb vil jeg påvirke verden i negativ retning i forhold til merforbrug af billig arbejdskraft, mere spildevand fra produktionen og mere affald på lossepladserne.

Og når jeg så et par måneder senere måske vælger at smide den ud, fordi dens billige produktion gør at den hurtigt er gået i stykker, så har jeg glemt alt om, at den slet ikke var bæredygtig i første omgang.

Jeg tror på, at en af de næste store trends vil være at støtte noget, der rækker ud over sig selv. For ofte er de bæredygtige køb lidt dyrere end de traditionelle (altså set med vores nuværende vanetænkning om hvad der er dyrt og billigt). Vi må altså ofre lidt penge på noget, der ikke – som vi umiddelbart først ser det – kommer os selv til gode. I sidste ende er den billigere t-shirt nemlig dyrere for os, fordi den gør mere skade på klimaet. Dette vil så i sidste ende koste os flere penge, fordi vi ”betaler” med eksempelvis oversvømmelser, storme og klimaflygtninge. Men alt dette ser eller husker vi måske ikke som forbrugere, når vi står over for valget i butikken, som det er i dag.

En stærk mærkningsordning

Men hvis der nu var andre muligheder, som var mere bæredygtige, ville jeg måske vælge disse alternativer, hvis jeg straks kunne se at de gjorde en forskel. Måske via en mærkning eller tekst på prisskiltet. Og hvis jeg samtidig kunne se, at de billige af slagsen faktisk var ret dyre for klimaet, fx via en mærkningsordning på en Co2-udledning, ville vi være langt i forhold til at ændre forbrugsvaner. Det hele handler om oplysning.

Virksomhedernes vigtige rolle og ansvar

Lige nu har vi dog ikke sådan en mærkningsordning, og det ville også kræve et ret stort og globalt samarbejde for at udvikle sådan et. Derfor er virksomhedernes rolle så utrolig vigtig i den bæredygtige omstilling. Fordi de kan være med til at minde os om vores allesammens omsorg og ansvar for planeten, via deres kommunikation på pakningerne og på skiltene i butikken. Virksomheder har et stort ansvar for at kommunikere bæredygtigt, og på en ærlig og reel måde, så jeg som bevidst forbruger bedre kan skelne mellem “dyrt” og “billigt”. For hvis jeg i samme markedsføring kun bliver forført med ord som ”gør dig mere smuk” og ”mest muligt for pengene”, så taler det mere til mit ego.

De fleste virksomheder bruger en del manipulation, når de skal sælge et produkt. Ofte handler det om at få dig til at tænke, at du ikke kan leve uden, at du vil blive mere populær, tiltrække flere af det modsatte køn, eller at produktet vil gøre dig mere smuk. Tænk hvis de i stedet brugte pladsen på at kommunikere, hvordan produktet gør en forskel for dig og planeten.

…men dette kræver naturligvis at produktet faktisk ér reelt og bæredygtigt.

Jeg har håb for fremtiden

Jeg tror, at vi vil se et skift i måden vi betragter produkter på, og i måden vi efterspørger og forbruger på. Jeg tror også, at virksomheder er begyndt at se en ide i det med bæredygtighed, og at det oven i købet er noget forbrugerne efterspørger. Flere og flere virksomheder omlægger deres produktion, så den passer bedre på miljøet og vores fælleskab, og mange nye virksomheder starter op i denne ånd.

Samtidig er flere og flere forbrugere begyndt at tage ansvaret på sig, når de handler ind, og mange tænker over hvad forskellige produkter gør for klimaet, vores natur, og hvilken forskel det skaber for de mennesker, som producerer varerne i andre lande.

Vi er alle sammen de små frø i den store bæredygtige omstilling – og sammen rykker vi verden i en bedre retning.